Fried Halloumi Cæsar salat

Fried Halloumi Cæsar salat

juli 2, 2019 0 Af janehedemann

Dette er mit bud på en vegetarisk udgave af den klassiske Cæsar salat med kylling, som helt klart er en af mine favoritter. Denne er med friteret Halloumi som man efterhånden kan købe i de fleste supermarkeder, og som smager helt fantastisk. Den ekstra crunch fra pankoen gør også, at man ikke behøver croutoner.

Det skal du bruge:
Romainesalat
Ærteskud
Persille
Cherrytomater i halve
Parmesan i flager
1 pakke Halloumi
pisket æg, rasp og mel til panering
Rapsolie til fritering

1/2 citron
1 tsk honning
1 dl mayo (hjemmerørt eller Hellmans)
1 1/2 spsk cremefraiche
1 tsk dijon sennep
3-4 ansjosfileter (i olie)
20 gram parmesan fintrevet
1 tsk salt
1/2 tsk peber

Sådan gør du:

Start med at lave dressingen så den kan komme på køl og trække.

1. Riv skallen og pres saften af en halv citron, hak ansjoserne fint og rør alle ingredienserne sammen i en skål. Dæk den til og stil den på køl.

2. Salaten laves lidt efter temperament – det er meget en smagssag, men jeg kommer cirka lige mængder af det hele i, og skærer det i fine stykker så man får lidt af alt i hver bid.

3. Sæt en gryde over med olie og lad den varme til 160 grader.

4. Mens du venter på olien varmes, skære du halloumi i mundrette stykker og vender dem først i mel, så æg og tilsidst i panko.

5. Friter halloumi stykkerne til de er gyldne og sprøde og læg dem på fedtsugende papir.

6. Vend nu romaine salaten i en smule dressing (der skal overraskende lidt til, så start med lidt af gangen), og læg den i bunden af tallerken.

7. Kom ærtespirer, persille, tomater og halloumi på, og slut af med parmesanflager og en smule dressing.

Velbekomme!