
Karl Johan chips
Det startede egentlig mest som et forsøg, og viste sig at smage fuldstændig som sprødt kyllingskind. Det kan man vidst ikke klage over 😉
Jeg havde de vildeste snack cravings og havde ikke rigtigt noget i huset. I køleskabet havde jeg dog en enkel Karl Johan fra gårsdagens svampejagt. Jeg vidste i forvejen at nogle svampe kan fritteres, så jeg kastede mig ud i at prøve at lave chips af min Karl Johan. Resultatet er en super nem og hurtig lille snack, som smager fantastisk.
Det skal du bruge:
Karl Johan svampe eller andre rørhatte i samme stil
Smagsneutral olie
Flagesalt
Sådan gør du:
Skær svampene i ca 2-3 mm tykke skiver på mandolinjern eller med en skarp kniv.
Varm olien i en gryde. Den skal være 170-180 grader varm.
Steg svampene til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med flagesalt.
Velbekomme!