Ovn-ristede soyamandler

Ovn-ristede soyamandler

december 10, 2019 0 Af janehedemann

Jeg har længe lavet soyamandler (og elsket dem), hvor jeg ristede dem i soya på panden. Jeg fandt så, ved et tilfælde ud af, at mandlerne ændre smag efter en tur i ovnen. De får en meget dybere og mørk nøddetone, som virkelig er lækker sammen med soyasmagen.

Jeg smider lige en advarsel ind her før opskriften – de er STÆRKT vanedannende 😉

Det skal du bruge:
200 g. mandler
1/2 dl vand
1 dl soya

Sådan gør du:
Fordel mandlerne på en bradepande, og rist dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15 min.

Varm en tør pande til den er rygende varm. Kom mandlerne på og tilsæt først vand og hurtigt efter soya. Lad det bruse op og koge ind.

Når soyaen er kogt væk og panden begynder at blive tør tages de af og køles ned før servering.

Velbekomme 🙂