Chili Con Carne smagt til med mørk chokolade

Chili Con Carne smagt til med mørk chokolade

december 10, 2019 0 Af janehedemann

Det skal du bruge:

Chili
300 g oksekød
1 frisk mild chili
1 stort løg
1/2 tsk. spidskommen
1/2 tsk. chili flager
1/2 tsk. cayennepeber
1 tsk. kanel
1 tsk. sort peber
1 tsk. stødt koriander
1 dåse flåede tomater
2 dl oksefond
1 dåse kidneybønner
30-40 g. mørk chokolade (min. 72%)
30 g. smør
1 tsk. sukker
1 dl. vand
1/2 citron
Salt efter smag

Tilbehør
3 dl ris
6 dl vand
2 tsk. salt

Tortillachips
Frisk koriander
Creme fraiche
Revet cheddar

Sådan gør du:

Chili
Hak løg og steg dem i smør ved middelvarme sammen med 1 stk sukker. Efter 5 min tilsættes 1 dl vand.

Når vandet er kogt ind og løgene har en “cremet” konsistens tilsættes kødet og en hakket frisk chili. Hak kødet fint og lad det stege lidt. Tilsæt evt. lidt olie hvis det tørsteger.

Tilsæt alle krydderierne og steg det hele hårdt af. Hæld imens de flåede tomater i en skål og giv dem en tur med stavblenderen.

Tilsæt de blendede tomater og 2 dl oksefond. Kog op og skru så ned på lav varme (jeg sætter den på 2/9). Sæt låg på og lad den simre.

Ris
Ris, salt og vand koges op. Når det koger, skrues der ned på middelvarme. Risene er færdige, når alt vandet er fordampet.

Tilbage til chilien…
Når risene er kogt færdige, tilsættes kidneybønner og herefter smages der til med saften fra en halv citron, chokolade og salt, lidt af gangen.

Servér med creme fraiche, revet ost, tortillachips og koriander.

Velbekomme 🙂