Pasta i grøn avokado/broccoli sovs med skindstegt laks

Pasta i grøn avokado/broccoli sovs med skindstegt laks

januar 22, 2021 0 Af janehedemann

Denne pasta er super lækker og en nem måde at få ind masse grønt ind i sin mad uden at man rigtigt ligger mærke til det – det smager bare vildt lækkert! Sovsen er lavet på avokado, spinat og broccoli og har den flotteste grønne farve.
Den er nem og hurtig at lave og selve pasta sovsen kan bruges som sovs til alle mulige retter – ikke bare på pasta. Du kan også sagtens udskifte laksen med et andet protein eller bare spise den helt uden.

Antal: 4 personer
Tid: 30 minutter

Det skal du bruge:
1 broccoli hoved
50 gram spinat
1 avokado
3 fed hvidløg
60 gram parmesan
1 citron (saft)
1/4 liter madlavningsfløde 8%
2 dl vand
Salt og peber efter behov
1 spsk. olie til stegning

4 laksefileter
250 g pasta
16 cherrytomater i halve

Det skal du bruge:

  1. Skær broccoli i mindre stykker og kom det i en blender sammen med spinat, avokado, hvidløg, citronsaft, parmesan, fløde og vand.
  2. Blend til en glat sovs og smag til med salt og evt. mere citron.
  3. Kog pasta al dente i saltet vand og krydr samtidig laksen med salt og peber og steg den på en varm pande i lidt olie med skindsiden nedad.
  4. Når skindet er sprødt vendes laksen og steges færdig. (Steget cirka 5 min. i alt, alt efter tykkelse).
  5. Hæld den grønne sovs på en pande eller i en gryde og varm den op.
  6. Tilsæt pastaen og de halve tomater.
  7. Bland det hele godt sammen og servér med den stegte laks og parmesan på toppen.

Velbekomme!