Pasta ala Romesco med oksekød

Pasta ala Romesco med oksekød

februar 18, 2021 0 Af janehedemann

Den her pasta er simpelthen så lækker! Den er nem at lave og smager bare sååå godt. Forestil dig kombinationen af chili, hvidløg, tomat og grillet peberfrugt. Lyder det ikke bare perfekt?! Jeg lover at du kommer i himlen!
Jeg brugte rester af kødet fra min opskrift på slowcooked spidsbryst, men du kan sagtens bare bruge hakket oksekød. Du kan også helt droppe kødet og bruge dobbelt så mange svampe, hvis du er vegetar eller vil have en kødfri dag. Den er smækfyldt med smag, så kødet er slet ikke nødvendigt, jeg havde nok ikke brugt noget kød, hvis ikke det var fordi jeg stod med rester der skulle bruges.

Det skal du bruge:
1 rød peberfrugt
1 stort løg finthakket
4 fed hvidløg skåret i skiver
1 rød chili finthakket
1 dåse flåede tomater
200 g svampe i kvarte
200 g oksekød
10 cherrytomater skåret i kvarte på langs
1/4 liter fløde
200 g pasta (Jeg brugte rigatoni)
Salt og peber efter smag
Parmesan til toppen

Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på grill og højeste temperatur. Halvér peberfrugterne og grill dem i ovnen med skindsiden op af til skindet er helt sort.

2. Tag skindet af peberfrugterne (du kan også beholde det på hvis du gerne vil have en kraftigere grill smag). Kom dem i en blender sammen med flåede tomater og blend til en hel glat masse.

3. Kom lidt olie i en gryde og steg svampene på høj varme til de har fået godt med farve.

4. Skru ned på middel varme og steg løg, chili og hvidløg til løgene er klare. Tilsæt så kødet og steg det godt af.

6. Tilsæt sovsen fra blenderen, fløde og tomater i kvarte. Bland det godt sammen og lad det simre mens du koger pastaen.

7. Kog pasta al dente i saltet vand efter anvisninger på pakken.

8. Tilsæt 2 dl af pastavandet til sovsen og smag den til med salt og peber.

9. Bland pastaen i og rør det hele godt sammen. Servér med revet parmesan på toppen.