Hamborg guide

Hamborg guide

juli 22, 2021 0 Af janehedemann

Hjemvendt fra 4 dage i Hamborg og hermed klar med en mini guide til byen. Det er efterhånden blevet en mindre tradition for os, at vi hvert år tager en forlænget weekend til Hamborg. Det er en fantastisk by og jeg bliver kun mere og mere begejstret!

Vi starter med det praktiske, nemlig corona restriktioner:

1. For at komme ind på museer, restauranter og lign. skal man fremvise en negativ test der er max 48 timer gammel. (Dette gælder ikke alm. butikker og shopping centre eller udendørs servering). Der er krav om mundbind alle steder indendørs (de blå medicinske). 

2. For at komme ind i butikker og førnævnte steder, skal man registrere sig og tjekke ind på en app der hedder ‘Luca’. Det er super nemt og fungerer rigtig godt. Nogen steder bruger de ikke appen, der skal man registrere sig manuelt.

3. Test er nemt, hurtigt og gratis. Man registrere sig på papir, får en test og kommer tilbage 10 min. senere for at hente sit svar. 

Nu til det lidt sjovere, hvor skal man spise? 

1. Luigi’s i St. Pauli 

– de laver vanvittigt gode pizzaer og pastaen er også super god. Vi fik trøffel pizza og tortellini med parmaskinke og det var SÅ godt! 

2. Mexiko Strasse / @mexikostrasse i st. Pauli

Vi fik guacamole starter og forskellige tacos. Her til drak vi tequila, mescal og margaritas. Det hele var fantastisk og stedet er virkelig hyggeligt! De har også en hibiscus icetea som er virkelig god. Til dessert fik vi churros med popcorn, som var en rigtig fin afslutning på det hele. 

3. Die pâtisserie i Ottesen.

Et lille sødt fransk bageri/konditori med lækre croissanter og tærter i massevis. Det hele var virkelig læks! Det ligger lidt længere ude end st. Pauli, men vi snuppede et løbehjul og det var en rigtig hyggelig tur. Vi kørte blandt andet også forbi fischmarket på vejen og fik set lidt mere af byen. 

4. La loconda i Neustadt.

Ligner umiddelbart ikke noget særligt, men de laver rigtig god pasta. Pizzaerne har jeg ikke prøvet. Vi har fået trøffelpasta og pasta med hjorteragout, og begge var mega lækre og så koster det nærmest ingenting.

5. Cafe Paris i Altstadt.

Nævnt i næsten alle Hamborg guides og det er også virkelig lækkert! Dog synes jeg måske det er en smule overvurderet og semidyrt, men deres Tartar skulle være wunderbar. Vi fik trøffel pasta (selvfølgelig), og det var virkelig godt.

6. Bona’me i Altstadt.

Lækker tyrkisk mad. Vi fik bla. den blandede forretstallerken, med forskellige dips og tilbehør. Det var godt og brødet var fantastisk. Deres hjemmelavede icetea var også helt forrygende. Vi smagte ikke deres pide, men det fortryder jeg virkelig, for de så amazing ud! 

Det er lidt svært at finde ud af bestilling, da der er en form for selvbetjenings system og meget lidt vejledning. Men maden er god og når man finder ud af hvordan og hvorledes, er det ret nemt. 

7. Arizona steakhouse.

Stjernen på turen hvert år. De laver fuldstændig fantastiske bøffer der er stegt til perfektion og møre som smør, hver eneste gang. Tilbehøret er også rigtig lækkert, selvom det ikke ser ud af meget. 

Stedet er argentinsk og der er altid en helt fantastisk stemning. Jeg kan ikke anbefale det nok. Det ligger ca. 6 km fra centrum, men det er 100% køreturen værd! 

8. Nord Coast Coffee roastery i speicherstadt.

Lækre vafler og avokado toast, men det er helt klart kaffen der spiller hovedrollen. Deres nørderi med kaffen er en oplevelse i sig selv. Stedet er meget populært og det kan være svært at få plads i rushhour, som helt klart er morgenmad. 

9. Batman restaurant. 

jeg havde fået anbefalet at købe en sølvkikkert aka. durum her, så vi kørte forbi som det sidste stop, inden vi vendte kursen mod Danmark. Anbefaling hermed givet videre, det var mega lækkert! 

Hvad skal man opleve?

St. Nikolai kirke.
Det eneste kirketårn tilbage efter krigen. Det er virkelig et stykke historie man skal unde sig selv at opleve. I kælderen finder man et museum, som også en en kæmpe oplevelse uanset om min interesserer sig for krigshistorie eller ej. Forbered dig på en følsom omgang.

Heidepark.
Ligger godt nok ikke i Hamborg, men en kort køretur derfra. En virkelig fed forlystelsespark med alverdens vilde forlystelser, og så er det ikke særlig dyrt.

Hafencity.
Det ‘nye’ havneområde i Hamborg med fantastisk arkitektur. Jeg kan også anbefale at gå en tur langs havnen. Her finder man masser af små madboder og sjov og spas, plus området er virkelig hyggeligt.

Speicherstadt.
Min yndlings bydel. Det er også her vi allerhelst vil bo. De sidste 2 hoteller vi har boet på, har ligget i Speicherstadt. Her finder du byens smukke kanaler, og det ligger super centralt i forhold til stort set alt i denne guide.

St. Pauli
Et område med masser af små hyggelige og autentiske restauranter.